Interview med Alan Neergaard om anlæg af ridebaner

Skrevet 19.02.2016 af TIKA-Universe

Kender du det med dårlige ridebaner? TIKA-Universe har talt med Alan Neergaard, som anlægger ridebaner i topklasse. Se hvordan han kom i gang, og få gode tips til opbygning og pleje af ridebaner.

Hvor længe har du arbejdet med at bygge ridebaner, og hvordan kom du i gang med det?


Jeg har arbejdet med opbygning af ridebaner siden 1990, hvor navnkundige Herman Duchek stod for at anlægge ridebaner på Vilhelmsborg. Jeg kom ind som hjælper, og det stod hurtigt klart at jeg havde et rigtig godt håndelag for at betjene maskinerne. Jeg arbejde i en årrække sammen med Herman Duchek, og forsatte selvstændigt efter hans død i 2001. Forinden nåede vi at lægge baner ved OL i Barcelona 1992, Athen 1996 og Sidney 2000.

Du har bygget baner til nogen af verdens dyreste heste, giver det en særlig fornemmelse at se disse heste gå på "Dine" baner?


Det er altid en stor oplevelse, og jeg glæder mig over den positive respons jeg får fra rytterne. Ofte hører jeg fra rytterne at de tilmelder deres topheste på grund af banerne, da de føler sig trygge ved dem.
Men også ude i rideklubberne har banerne meget at sige, og har oplevet en rideklub der gik fra 30% belægning til 100% da det blev oplyst at vi skulle lægge deres nye bund.

Du har lavet ridebaner til en masse store arrangementer, er der et særligt som du vil fremhæve?


Helt sikkert da EM blev afholdt i Herning, vi anlagde 24.000m2 ridebaner, som blev brugt til dressur, springning og para.
Det tog en uge at bygge banerne og en uge at nedtage dem igen. For at det var muligt, havde vi 18 maskiner og ca. 150 medhjælpere til at samle måtterne, som ligger under topfyldet.
Isabell Werth udtalte at det var de bedste baner hun havde redet på det år, det er altid rart med respons fra rytterne.

Det giver nok lange arbejdsdage og stor rejseaktivtet, både i ind- og udland. Har du også selv heste og hvordan når du at passe dem?

Jeg har ikke selv hest, men en søn der springer på højt plan, både ham, og hans lillebror, har vundet DM. Vi har tidligere haft et stutteri med hingstehold, men med mine arbejdsdage på ofte 16-18 timer er der ikke tid til at have hest. Mine arbejdsdage involverer ofte også weekender, men vi er gode til at holde fridage og ferier ind i mellem, turen går snart til Portugal, hvor min søn skal ride, og jeg tager med for sjov.

At få en ny ridebanebund er jo en bekostelig affære, hvor lang levetid har en bund og hvordan passer man bedst på den?

 

Vi anlægger klart flest fiberbunde, ca. 80% og de har en levetid op til ca. 12 år, de resterende 20% vi anlægger er sand blandet med sold, de har en meget kortere levetid, ca. 3-4 år, da sold rådner og nedbrydes. Selve udgiften til anlæggelse er den samme. Når banen er anlagt må man være omhyggelig med at samle klatter, bare en uge uden opsamling giver rigtig meget uønsket gødning i bunden. Desuden planeres toplaget så underbunden ikke kommer op,  for hvis det sker, så holder bunden ikke længe. Når der planeres så kører jeg i store cirkler, med lidt mindre ind i mellem, men altid i samme tempo for at undgå at banen bliver ujævn/bakket. Min gamle læremester sagde at det der ødelagde ridebanerne var 20% hestene, 30% underlaget og 50% manden der passer bunden! Hvorfor lægger man gummi måtter på nogle baner? Det er en sikkerhed for at banen ikke bliver for dyb, man undgår sammenblanding af toplag og det underliggende sand. Desuden har måtterne et 40% stødabsorberende funktion. Vores måtter har desuden en indbygget funktion der holder på fugten. Uden måtter udfører vi typisk service på ridebaner efter et år, afhængig af antal heste der bruger dem. Man kan få en serviceaftale hos os, men måtterne forlænger markant intervallet mellenmnødvendigheden af service. Hvad er dine bedste tips til dem der planlægger ny ridebanebund, og er det samme forhold indendørs og udendørs? Vent med at gå i gang til du har gjort dit forarbejde! Det kan være dyrt at lave det forkert, måske ofrer man 40.-50.000,- som viser sig at være spildt. Indhent oplysninger og sæt dig ind i tingene. Ved anlæggelse af udendørsbaner spiller undergrunden meget ind, og er et vigtigt element. Vi rådgiver altid gerne, og mange kontakter os får at få gode råd Læs mere om Neergaard Stald design og ridebaner her

Seneste blog indlæg

Event kalender

SE KALENDER
April 2020

Ingen planlagte events i denne måned

Kender du til et event, skriv til os her.

Tak,
du er nu tilmeldt nyhedsbrevet