Spørg Eksperterne

Vores eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål. Du skal bare indsende spørgsmålet, til den ekspert du ønsker at spørge. Vi udvælger løbende spørgsmål der bliver udgivet her på siden. Er der ikke en ekspert i panelet lige nu du har et spørgsmål til, så husk at holde øje med siden. Vi indsætter løbende nye eksperter du kan spørge, samt læse andres spørgsmål og svar fra.
Stil spørgsmål

Du skal være oprettet som bruger og logget på for at stille et spørgsmål

Se svar i kategori VÆLG KATEGORI

Sarah Knudsen har spurgt:

Kategori:Dyrlægen

Min pony har fået en bule ved ganachen, den spiser som den plejer og er frisk og rask. Jeg læst meget om det på netten, men bliver forvirret over så mange svar. Der nogle der siger at det kan være hamster syge, spytkirtlerne der er hævet, eller allergi. Skal jeg få en dyrlæge til at kigge på det eller hvad synes du?

Læs svaret

Dyrlægen

Kirsten Dau svarer:

Hej Sarah

Tak for dit spørgsmål.

Der kan være flere årsager til at din pony er hævet i ganascherne. Men den hyppigste årsag til hævede ganascher er en hævelse af spytkirtlerne der ligger lige dér (der ligger nogen dybt, og nogen i overfladen). Der kan være en ophobning af spyt, som ikke er blevet transporteret videre ned i mundhulen, enten pga. snævre udførselsgange eller pga. spytkirtelsten i udførselsgangen, der således er blokeret for spytafsondringen. Ofte skyldes den akutte ophobning at årets tidlige græs er rig på stimulerende smagsstoffer, og dette kan stimulere spytproduktionen i en sådan grad, at udførselsgangen ikke kan nå at afsondre spyttet.

Differentialdiagnostisk kan der være tale om et udefrakommende traume eller spytkirtelinfektion. Men er din pony ellers upåvirket, uden feber, ikke varm og ikke øm ved ganascherne, og med normal ædelyst, er der formentlig tale om spytophobning. Her vil det ofte hjælpe at give ponyen noget surt i munden, for eksempel en appelsen eller noget citronsaft. Spyt er basisk og vil produceres for at neutralisere den syrlige citronsaft. Derved presses der på det ophobede spyt, som så nemmere udskilles, og hævelsen vil falde. Hvis ikke hævelsen falder, skal du kontakte din dyrlæge.

Med venlig hilsen

Dyrlæge Kirsten Dau Nielsen

IVCA cert. Vet. Kiropraktik

Exam. Dyreadfærdsbehandler

 

 

Jytte Berg har spurgt:

Kategori:Dyrlægen

Vi har lige fået et føl, og vi vil beholde til vores datter når hun bliver ældre. Men vi er meget forvirrede omkring hvad vi skal være obs på? Skal den ligesom børn tjekkes af dyrlægen løbene eller hvad gør vi?

Læs svaret

Dyrlægen

Kirsten Dau svarer:

Tillykke med Jeres føl. Jeres føl skal have et lovpligtigt hestepas og vaccineres årligt, ligesom voksne heste. Alle føl skal have udstedt pas inden de er 6 mdr. eller inden udgangen af fødselsåret, alt efter hvilken dato, der er senest. Dertil skal i sørge for, at det har mulighed for at udvikle sig normalt både fysisk og mentalt, dvs. det skal have egnet foder og mulighed for at bevæge sig, så det udvikler en sund og stærk krop, og det skal lære at blive håndteret uden at blive stresset. Hvis I er meget i tvivl, synes jeg I skal få en snak med en hestetræner herom.
 

Jette Larsen har spurgt:

Kategori:Dyrlægen

Efter at have læst om Back on Track, vil jeg gerne vide kan det hjælpe min hest som har gigt?

Læs svaret

Dyrlægen

Kirsten Dau svarer:

Ja det kan det idet Back on Track holder muskulaturen omkring leddene varme, så musklerne kan støtte de gigtramte led bedst muligt. Husk altid at starte gradvist med brugen af Back on Track produkter.

Charlotte(HallieogLuke) har spurgt:

Kategori:Dyrlægen

Min pony spiser for meget græs om sommeren og jeg synes hun bliver for tyk. Er det skadeligt for hende, og hvad kan jeg gøre ved det?

 

KH Charlotte

Læs svaret

Dyrlægen

Kirsten Dau svarer:

Ja det er skadeligt for din pony at blive for tyk. Den kan bl.a. blive forfangen, overbelaste sine led, og øvrige organer. Så det skal du for alt i verden undgå. Dette kan du gøre ved at slå græsset, så der ikke er så meget at spise for den. Du kan også købe en speciel mundkurv til heste, så de ikke kan spise så meget ad gangen.

Marie MM har spurgt:

Kategori:Dyrlægen

Min hest er 22, skal den have noget særligt tandpleje?

Læs svaret

Dyrlægen

Kirsten Dau svarer:

Når hesten er gammel og ikke har fået korrekt og/eller regelmæssig tandpleje hele livet, så har den behov for hjælp. Man må ikke vente med at lave tandpleje på en hest til den har problemer med at æde, så er det tit for sent at rette op på det. Man kan og skal hjælpe den, men det er bedre at forebygge og hesten vil leve længere hvis man forebygger tandproblemer end reparere på stumperne der er tilbage.
Nogle ældre heste har ikke godt af håndraspning og langt de fleste har problemer med fortænderne.

Rikke Handke har spurgt:

Kategori:Dyrlægen

Hej Kirsten,

 

Jeg vil godt vide en smule om Back on Track. Hvornår kan det bruges og hvordan bruger jeg det?

Læs svaret

Dyrlægen

Kirsten Dau svarer:

Vi har stillet Rikkes spørgsmål til Kirsten Dau. Der her giver gode råd omkring Back on Track.

Kort fortalt er Back on Track et ”keramisk tekstil”, der har led- og muskelbeskyttende virkning. Tekstilet reflekterer kropsvarmen, i form af langbølge infrarød stråling, tilbage til kroppen. Back on Track kan både bruges forebyggende mod skader, men også for at forbedre din og hestens præstationsevne. Back on Track fås både til mennesker og dyr. Det unikke herved er, at du har mulighed for at få indblik i produkternes effekt ved at bruge det på dig selv. Herved kan det være nemmere at vurdere, om hvorvidt Back on Track er den rette løsning for din hest. Back on Track findes i forskellige produkter herunder tøj til mennesker, men også dækkener, gamacher mv. til hesten.

Kirsten fortæller, at hun selv bruger en Back on Track trøje som arbejdstrøje. Ligeledes har hun personligt gode erfaringer med rygbæltet. Kirsten påpeger, at rygbæltet med stor fordel kan bruges af ryttere under ridning. Det er ikke til gene, da det sidder godt fast, og passer fint under et par ridebukser. Rygbæltet kan give ryttere med rygsmerter smertelindring. Det betyder, at hvis du som rytter har problemer med, at du sidder skævt på grund af smerter, så kan rygbæltet afhjælpe at du kommer til at sidde mere korrekt. Det gavner ikke blot dig som rytter, men ligeledes din hest. Da en rytter, som sidder skævt, har en negativ indvirkning på hesten.

Et andet godt tip som Kirsten giver os, er at Back on Track med fordel kan bruges i stalden. Kirsten påpeger at mange ryttere i stalden veksler mellem bevægelse og stilstand. Her kan Back on Track hjælpe rytteren til at holde sig varm. Det er en general god ting, men vil også være en fordel, hvis man rider flere heste. Herved undgår du som rytter, at blive kold imellem træningen af de forskellige heste. Ligeledes er det en god måde, at afprøve produkterne på. Eksempelvis kan man bruge et Back on Track halstørklæde, og herved få en fornemmelse af, hvilken effekt Back on Track kan have på hesten også.

Hvornår bør du bruge Back on Track?

Kirsten Dau fremhæver, at der findes mange forskellige Back on Track produkter. De kan med fordel bruges både i det daglige, men i særdeleshed også til stævner. Back on Track kan være en hjælp til, at holde hesten varm mellem klasserne til et stævne. Hertil kan man bruge et Back on Track skridtdækken. Kirsten understreger at Back on Track aktiveres af varme, og derfor virker bedst når kroppen er varm, det er vigtigt at huske for at opnå effekt af brugen af Back on Track. Derfor er det ideelt, at lægge på hesten imellem klasserne, fordi hesten her er varm. Det er dog ikke kun når hesten står stille. Kirsten fortæller, at Back on Track også har en god effekt som skridtdækken både til stævner, men også i den daglige træning.

Kirsten forklarer lidt om fordelene og hvordan Back on Track virker forebyggende mod skader. Kirsten forklarer, at når vi træner sker der en omsætning af muskelceller, som så skal repareres igen altså den omtalte restitutions-proces. Det der sker er, at produktet hjælper kroppen til, at holde sig mere varm. Varmen betyder, at kroppens blodcirkulation, muskelceller osv. holdes i gang. Dette bevirker at den restitutions-process kroppen starter, når vi f.eks har redet, bliver afhjulpet gennem brugen af Back on Track, som så er med til at forebygge, at der opstår skader.

Hvilket produkt skal du vælge?

Som nævnt har Kirsten Dau Nielsen, givet flere eksempler på, hvordan Back on Track kan afhjælpe både rytter og hest. Men som dyrlæge anbefaler Kirsten i særdeleshed, at vi tænker på hestens ryg. Såfremt man holder ryggen og strukturer omkring ryggen i orden, hjælper det til bedre blod-flow ned i benene. En sund ryg, sender korrekte nervesignaler til beneneog det er med til at forebygge skader i benene. Derfor kan et Back on Track dækken, hjælpe hesten rigtig godt. Ligeledes kan man supplere dette, ved at bruge et Back on Track underlag under træning. Dette er også noget man særligt bør overveje, hvis man har en hest der tidligere har haft rygproblemer. det er ikke kun hvis hesten har gamle skader eller skader generelt, at man bør overveje Back on Track. Men selv hos en hest med sund ryg, vil produkterne kunne have en forebyggende virkning. Dog er det vigtigt at sætte sig ind i hvordan produkterne virker, da man herved opnår størst effekt.

  • 1

Mød Eksperterne

Dyrlægen

Kirsten Dau

Kirsten Dau er dyrlæge og kiropraktor og er ligeledes exam. dyreadfærdsterapeut. Kirsten driver til dagligt "Dyrlæge og Kiropraktik i Odder".

Træner

Susan Kjærgaard

Susan Kjærgaard ejer og manager af Blue Berry Hill. Kernefilosofien for Blue Berry Hill er, at uddanne ryttere og instruktører der gennem vidensbaseret hestetræning og de bedste elementer fra horsemanship, akademisk ridning, klassisk dressur og moderne konkurrenceridning, kan frembringe sunde, arbejdsvillige og velafbalancerede heste til respektfulde ryttere med passion, indføling og rideglæde.

Hestetandplejer

Mai Nicholaisen

Mai Nicolaisen er hestetandplejer uddannet i år 2000 hos den Internationale Organisation for Hestetandpleje. Mai har bl.a. været i lære hos Richard O. Miller fra Californien, der anses for at være en af verdens bedste hestetandplejere.

 

 

Mental Coach

Sofie Cronegaard

Sofie Cronegaard er mental træner, coach og psykoterapeut hos mental-coach.dk. Hun arbejder specielt med fokus på ryttere og præstation – både i dagligdagen og til konkurrencer. Sofie er enormt inspirerende. Man kan slet ikke undgå at få lyst til at blive en bedre udgave af sig selv, når man er i selskab med hende og de øvelser hun ofte sætter dig til for, at få dig til at mærke hvordan teorien om sindet føles fysisk i din krop

Tak,
du er nu tilmeldt nyhedsbrevet