Team Ronaldo - sammen kan vi meget

Skrevet 27.09.2017 af Jane Marskov

Hvor der er vilje er der vej! Dette blog indlæg, kommer til, at omhandle, nogle af alle de oplevelser, mål og udfordringer vi har haft, de sidste par måneder.

Siden, jeg kom ordentligt i gang igen med, at ride koncentreret dressur efter min ulykke, som ende med tre brud på ryggen, satte jeg mig nogle mål.

For tre år siden, da jeg var blevet godkendt som pararytter, var vi til vores alder første stævne. Mit alder første dressurstævne overhoved og har siden haft en stor drøm om, at komme ud og starte igen, når jeg var klar.
Målet sagde jeg højt og skrev om det på min Facebook side. Og så trænede vi målrettet. Lavede mine egne træningsplaner, for at variere træningen både for min og Ronaldos skyld. Og ekstra undervisning, med fuld fokus på dressur.

Og så tilmelde jeg os, til et lille stævne, hvor vi skulle ride et travprogram.

Som tiden nærmede sig, blev jeg mere og mere nervøs.

  -Var vi gode nok

  -Hvordan ville Ronaldo være, med mig ude i byen

  -Kunne jeg huske programmet, når det virkelig galte....

Var lige ved at trække i land flere gange, mens andet i mig ”sagde jeg kan og jeg vil”.

Jeg havde den bedste opbakning fra min mand og min træner og de og Ronaldo, min elskede soulmate, var med til at give mig troen på at vi godt kunne.

Med en masse øvelse og ekstra grundig træning, både på hesteryg og øvelse af program på papir og på el-scooter i ridehuset. Og selvfølgelig en masse målrettet undervisning, hvor vi indimellem min egen træning fik finpudset de enkelte øvelser. Så tog vi af sted

 

Stævnedagen

På selve dagen var jeg vildt nervøs. Men tror også på, at det gør, at jeg og mange andre lige giver den en ekstra skalle for, at vise hvad man kan sammen som det team man er med sin hest. Det er jo et samarbejde mellem hest og rytter, og ikke kun rytteren der skal præstere.

Det ville for mig være unaturligt, hvis man slet ikke var nervøs og bare red som om det var hverdag.

Da vi landede til Stævnet, sammen med min mand som chauffør og min træner som min tro hjælper og ”støttepædagog”, sadlede vi op og jeg havde min træner ved min side, til at støtte os og både finde ro på mig og Ronaldo. For det er noget, af det hun virkelig kan, uden at sige ret meget.

Under opvarmningen, var jeg vildt nervøs og både Jeg og Ronaldo spændte op og havde svært ved at finde hinanden. Men da det først galte og vi havde banen for os selv, kunne jeg mærke, Ronaldo virkelig passede på mig og lyttede til mine signaler. Og fik følelsen af helt, at glemme alt andet omkring os. Vi gennemførte med en enkelt fejl.

Da jeg red ud af banen, var jeg vildt stolt over at vi havde gennemført, og var ovenud tilfreds med det. For mig var det en sejer i sig selv.

Da klassen var færdig og der skulle være præmieoverrækkelse, blev jeg vildt overrasket, Jeg havde vundet klassen.

De måtte sige det to gange, før det gik op for mig. Både min træner og jeg græd af glæde og jeg måtte nærmest nive mig selv i armen for fatte det.

Da jeg fik kritikken, blev jeg endnu mere glad. Det var en kritik med super meget ros, men selvfølgelig også enkelte ting vi sagtens kan gøre bedre. Vi ende op på 66,8 %

Stævnet har virkelig givet mig blod på tanden til, at starte endnu flere stævner trods mine fysiske udfordringer, og perioder hvor det ikke bliver til så meget seriøs ridning.

Her til Oktober, tager vi af sted igen og denne gang, starter vi to klasser . Så træning af programmer er sat i gang.

 

Mål og udfordring i vores hverdags træning

Et andet mål, der har været fokus på i dette forår og hen over sommeren, har været at finde ro i mig selv, når jeg rider ude på udendørsbanen.

Dette har krævet meget overvindelse og vi knokler stadig for at holde fokus derude. Men jeg føler mig stadig mest tryk og rolig inde i ridehuset. Og synes også Ronaldo er mere fokuseret inde. Men den følelse, er der nok flere af jer der kan nikke genkendende til.

 

Tur til Gørlev heste og kræmmermarked

I Juli måned, var vi i traditionen tro, til mønstringskonkurrence, på Gørlev heste og kræmmermarked.

Her var der præsenteret mange forskellige hesteracer. Lige fra shetlandsponyer til jyder.

Vi var kun to Tinkere præsenteret, en hoppe og så Ronaldo.

Under fremvisningerne, for dommer, var det vores træner der mønstrede ham. Da jeg ikke kan løbe.

Vi havde snakket om, at jeg kunne fremvise ham i skridt. Men skal han tage sig rigtigt godt ud, går han for stærkt til, at jeg kan følge med.

Men jeg nød hvert et minut, fra sidelinjen og var super stolt af min hest.

Til racebedømmelsen med den anden tinker, fik han 23 point ud af 24 mulige.

Mellem de forskellige mønstringer, stod han bundet blandt en masse andre heste.

Folk kunne komme helt hen til os og hilse på og klappe ham. Han nød opmærksomheden, i fulde drag. Tro det eller lad være, jeg er sikker på han godt var klar over, at det var ham folk snakkede om når de stod ved mig og roste hans rolige sind og hans smukke udseende. Og jeg selv kunne da ikke blive andet end stolt af sin gulddreng.

Igen næste år er vi, at se på Gørlev heste og kræmmermarked, i starten af Juli måned.

 

Endnu en udfordring er taget op:

Noget andet, som er sket her på det sidste er, at vi er i gang med at deltage i en stor udfordring for mig.

 Malgre Tout som nogle af jer måske kender, havde for noget tid siden et oplæg på deres facebookside.

Her kunne man skrive til dem hvis , man havde en udfordring  eller noget man gerne ville opnå sammen med sin hest og i forbindelse med sin ridning. Og det har jeg jo lige som så mange andre, så det gjorde jeg.

I mange år har jeg haft en stor drøm om, at komme til at galopere, men andet inde i mig tør ikke og jeg panikker.

Jeg har aldrig haft, gode oplevelser med galop. Helt tilbage fra da jeg var barn og prøvede det er jeg røget af eller gået i panik og selv stoppet hesten. Selv med Ronaldo, som jeg har stor tillid til, har vi

prøvet at træne det både i lounge og med en der løber ved siden af.

 Denne problemstilling skulle jeg beskrive og maile til dem. Her var jeg så en af dem der blev udvalgt til at gå videre til anden runde. Her skulle jeg så lave en video, hvor Ronaldo og jeg står sammen, mens jeg beskriver min udfordring og sætter ord på hvad jeg virkelig drømmer om med min ridning.

 Men hvor er det svært, at skulle beskrive noget, man på den ene side gerne vil og på den anden side virkelig er bange for. Og, som giver mig knuder i maven, bare jeg tænker på det. Og så til nogen jeg slet ikke kender. Men, tænk hvis jeg bliver en af de udvalgte,så kommer de og filmer mig og Ronaldo. Og samtidig får jeg muligheden for, at få hjælp og undervisning af eksempelvis, mentaltrænere og andre super dygtige folk i hesteverdenen.

De vil så give mig værktøjer til, at nå mine mål. Krydser fingre og håber på de vælger os, selvom det bliver en kæmpe udfordring. Men samtidig vil det også give os muligheder for at variere vores træning og vores øvelser meget mere. Og ikke at forglemme, ville vi kunne starte mange flere stævner. Dette både med raskryttere og pararyttere.

Mens jeg spændt venter på svar, knokler vi videre med, at træne frem til næste stævne. Og planen er at vi skal ud og starte endnu flere i løbet af de næste par måneder.

 

 

Alle blogindlæg

19.10.2017
af Lajgården og Hvenegaard
11.10.2017
af Camilla Dalgaard
27.09.2017
af Jane Marskov
03.07.2017
af Lajgården og Hvenegaard
06.06.2017
af Camilla Dalgaard
10.05.2017
af Lajgården og Hvenegaard

VORES SKRIBENTER

Sara Hyldtoft Møller

Sara er 14 år gammel, og går på Elite idrætslinien på Vitaskolen i Esbjerg. Sara har tre ponyer...

Se alle indlæg
Simone Roved

Simone Roved er 23 år, og driver til dagligt sin egen træningsstald med islændere. Simone Roved er...

Se alle indlæg
Tak,
du er nu tilmeldt nyhedsbrevet