Savner jeg ponyerne og hvorfor skal man nyde ponytiden?

Skrevet 11.10.2017 af Camilla Dalgaard

Det er ingen hemmelighed at jeg så frem til at komme på hest da jeg red pony, jeg red kategori 2 pony, jeg var den pony fræser alle ponyforældrene kendte og ”frygtede”, jeg havde en kanon lære pony som sprang alt hvis bare farten var høj nok, og i mine øjne kunne det hverken blive vildt nok eller gå stærkt nok, og hvis jeg red banen med 0 fejl vandt jeg ofte og det var sjældent jeg blev nummer 2 eller 3, hvis jeg havde bestemt at satse.

Jeg rykkede op på kategori 1 da jeg blev for langbenet til min kategori 2, springene blev højere og nulrunderne blev en smule sværere at få i de højder, det er ingen hemmelighed og sådan har det vist altid været.

Jeg have min kat 1 pony Lille My i 1 ½ år mener jeg, jeg havde haft en masse gode og lærerige ture på hende, men jeg kunne mærke jeg var klar til at komme videre på hest, da mine daværende ponyer var solgt kom jeg videre på hest, jeg havde allerede min dressurhest på det tidspunkt, jeg havde overvejet mange gange om jeg skulle have en rutineret springhest som virkelig kunne rede ens røv i MB klasserne eller om jeg ville have en unghest som jeg kunne lære sammen med, fejle og rejse os op igen sammen og ende i toppen, måske på et tidspunkt tjene lidt penge på det hvis den så blev god og skulle sælges engang når jeg var færdig med den (Ludwig kom den til at hedde), jeg valgte at købe en unghest igen som jeg havde gjort tidligere dengang var det bare en pony som også klarede sig rigtig godt. 

Jeg fik købt mig min drømme hest, jeg overdriver ikke engang, han er virkelig DRØMMEHESTEN, jeg elsker den hest og trods hans kun 4 år er han virkelig en fighter og jeg kunne aldrig finde på at skille mig af med ham, vi startede nemt ud, tilridningen gik flyvende og han var så sød, kort efter begyndte han at gjordkrampe under ridning, vi forsatte vores mange dårlige rideture og fik gjordkrampen væk igen og det er længe siden vi har haft en dårlig ridetur sidst.

Vi begyndte at indspringe ham det gik godt og han sprang som vi forventede, masser af spring i ham og utrolig modig, som virkelig har sine fordele på springbanen.Han kigger ikke og springer alt hvad jeg styrer ham på, hvilket som også fik os en tur i sandet, vi ramte ikke afstanden men han hoppede alligevel, og han får en cavaletti mellem forbenene og styrter, vi slog os ikke og det tog heldigvis ikke modet fra ham, selvom det var noget af en forskrækkelse for os begge.


Men jeg har aldrig fortrudt at skifte en smule før op på hest, jeg skiftede fra pony til hest i maj og jeg må ride pony til 31 december i år, det er dog en smule trist at jeg har fået en unghest når der kommer christmas show og de lidt større stævner og Ludwig kun må starte LC i år, men jeg har heldigvis en hest jeg ved som kan være med og endnu mere klar end nogensinde næste år til Morsø stævnet, Danmarks cup på kallehavegård og Christmas show på Vilhelmsborg, og jeg glæder mig til rigtigt at indtage stævnepladserne på hest, vi har startet få stævner og han er så cool at have med så jeg tror det bliver rigtigt godt når vi kommer rigtigt i gang, jeg glæder mig i hvert fald og med den fighter vilje den hest har, så ved jeg det bliver en vild sæson næste år også.
Jeg håber i vil følge med fremadrettet, jeg vil i hvert fald gøre mit for at det bliver en spændende fremtid!

Billedet er er taget af Equine Photography By J. Herskind

Alle blogindlæg

19.10.2017
af Lajgården og Hvenegaard
11.10.2017
af Camilla Dalgaard
27.09.2017
af Jane Marskov
03.07.2017
af Lajgården og Hvenegaard
06.06.2017
af Camilla Dalgaard
10.05.2017
af Lajgården og Hvenegaard

VORES SKRIBENTER

Sara Hyldtoft Møller

Sara er 14 år gammel, og går på Elite idrætslinien på Vitaskolen i Esbjerg. Sara har tre ponyer...

Se alle indlæg
Simone Roved

Simone Roved er 23 år, og driver til dagligt sin egen træningsstald med islændere. Simone Roved er...

Se alle indlæg
Tak,
du er nu tilmeldt nyhedsbrevet